Vinterplenums møde for Reservestyrker i NATO HQ

8. februar 2025 12:00 , af HPRD SEKRETARIAT

I sidste uge deltog HPRD i Mid Winter Meeting i NATO HQ i Bruxelles sammen med de fire overordnede reserve sammenslutninger hvor Forsvaret er repræsenteret i den første og HPRD i de tre sidstnævnte.

  • NATO Committee on Reserves (NRC) for medlemslandenes forsvar
  • Interallied Confederation of Reserve Officers (CIOR) for reservister i officersgruppen
  • Interallied Confederation of Medical Reserve Officers (CIOMR) for reservister i lægegruppen
  • Interallied Confederation of Reserve Non-Commissioned Officers (CISIOR) for reservister i sergentgruppen

CIOR præsidentskabet som har stået i spidsen for en stor del af planlægningen af årets Mid Winter Meeting, er for første gang bemandet med en fællesnordisk stab hvor Danmark (HPRD) har flere pladser. Det nordiske præsidentskab (2024-2026) har som fokus at levere råd og vejledning om reservespørgsmål til NATO-, NRC- og CIOR-medlemsnationerne, og det udføres gennem et program i rådet og udvalgene, der sætter fælles dagsorden for reservespørgsmål, der opstår som følge af den aktuelle geopolitiske situation.

Blandt hovedpointerne fra blandt andre Nato Generalsekretær Mark Rutte og Formanden for Military Committee Admiral Cavo Dragone var:

  • Reservestyrker spiller en afgørende rolle i hele spektret af såvel nationale som NATOs forsvarsstrukturer. Reservister er ikke en sidste udvej, men anerkendte og uundværlige.
  • Den igangværende hybride krig er et udtryk for regulære destabiliserende aktiviteter og statssponsoreret terrorisme. I NATO er vi nødt til at tilpasse os et krigstids-mindset. Medlemslandene må op på markant mere end 2% BNP for at kunne opbygge og opretholde troværdig afskrækkelse og forsvar.
  • Tiden er knap. Forsinkelser og udskydelser er overspringshandlinger og de er farlige. Industrien skal øge produktionen dramatisk, det gælder både skibe, tanks, jets, ammunition, etc.
  • NATO og medlemslandene har brug for personel, personel og mere personel. Både fastansatte og reservister. Det er både og, ikke enten eller.
  • Reserven skal både udgøre volumen i medlemsnationernes forsvar og samtidigt øge medlemslandenes kapaciteter med specialistkompetencer indenfor eksempelvis Cyber, Publicity, Public Diplomacy, Communications, Engineering, Space og meget mere.
  • Militæret skal have rådgivere fra reserven på alle niveauer, for at forstå hvordan man bedst opbygger og benytter reserven. NATO bruger selv de fire reserve organisationer.
  • Reservister er ambassadører for forsvaret og afgørende for at bygge bro til det civile arbejdsmarked og samfund.
  • Behovet for parathedskultur er en samfundsmæssig udfordring. Samfundet skal understøtte at reservisterne kan træne og uddanne sig.
  • Vi skal være rede til krig, og derfor er det en udfordring hvis vi fortsat benytter processerne fra fredstid.
  • Vi fastansatte er nødt til at ændre kultur og lægge vores selvhøjtidelighed fra os og anerkende og integrere bedre med reserven.

Det mangefacetterede plenarmøde omfattede briefinger, aktuelle diskussioner og syndikatarbejde. Et hovedfokus på dette års møde var NATOs nye reservepolitik, som blev vedtaget i november 2024. Den nye politik har til formål at cementere udbredelsen af reserver som bidrag til NATOs kerneopgaver, operationer, missioner og aktiviteter.

En af CIOR’s første beslutninger under Nordisk ledelse er den formelle optagelse af Ukraines Reserveorganisation som Associeret Medlem i CIOR. Dette blev vedtaget med tilstedeværelse af den Ukrainske Viceforsvarsminister under store klapsalver.

 Fra HPRD’s side var Danmark bredt repræsenteret og leverede som altid stærke indsatser fra delegationen:

  • CIOR VP Denmark OL-R Lars Bak som også er ASG Plans i det Nordiske CIOR formandskab
  • CIOR Nordic Presidency ASG Plans MJ-R Jesper Trommer Volf
  • CIOR Young Reserve Officers Committee, Formand KN-R Ronny Vossen
  • CIOR Military Competitions Committee, Formand KN-R Kim Aage Nielsen Birkerød
  • CIOR Cyber Committee KL-R Alex Steninge Jacobsen
  • CISOR VP Denmark CSG-R John Krøyer
  • CISOR Delegate Exercises and Competitions Commission OS-R Allan Skødt
  • CIOMR VP Denmark OK-R Christina Rydahl Lundin